Benchmark IT
B. SCHRØDER
“Vi syntes, det var meget dyrt, hver gang vi skulle have opstillet en rapport i vores økonomisystem. Nu sparer Jet Reports os 45-60 tusind kroner på design af diverse rapporter.”
– Henrik V. Nielsen, Økonomichef, B. Schrøder
Jet Reports sparer tid og penge
El-installatøren, B. Schrøder, fik i efteråret 2015 installeret en prøveversion af Jet Reports, da de fandt det alt for dyrt at opstille rapporter i økonomisystemet Microsoft Dynamics Navision. Men pengene var ikke den eneste gevinst ved Jet Reports. Programmet sparede også firmaet tid:
“Efter vi fik installeret en prøveversion af Jet Reports, blev jeg ret hurtigt overbevist om, at det kunne lette vores hverdag betydeligt i forhold til tidsforbrug med at lave opgørelser og rapporteringer til bestyrelsen og den daglige ledelse. Førhen brugte vi 3-4 dage på at lave diverse rapporter, opgørelser og afstemninger til månedsrapporteringen, nu kan vi nå det hele på en dags tid.”
– Henrik V. Nielsen, Økonomichef, B. Schrøder
Kursus hos Benchmark IT gjorde firmaet selvkørende
B. Schrøders økonomichef, Henrik V. Nielsen, meldte sig til et to dages kursus hos Benchmark IT, for at få et bedre kendskab til, hvordan programmet fungerede og hvordan rapporterne kunne opbygges nemmest muligt. Kurset bestod i en generel information om brug af programmet med forskellige opgaver, der skulle løses, samt en del, hvor man kunne arbejde og optimere sine egne rapporter.
“Programmet er ret simpelt at bruge og efter kurset, har jeg stort set været selvkørende, med ganske lidt telefonsupport fra Benchmark IT.”
– Henrik V. Nielsen, Økonomichef, B. Schrøder
Succesoplevelse skabte ønske om yderligere investering
Benchmark IT’s kursus i Jet Reports har fået de varmeste anbefalinger af B. Schrøder, der er så tilfredse, at de ønsker yderligere investering i programmet. På nuværende tidspunkt har B. Schrøder kun en licens til Jet Reports, som økonomichefen bruger til at udarbejde og opdatere rapporter med, der derefter sendes rundt til de relevante modtagere.
“Men vi overvejer at investere i et par viewerlicenser, således at de selv kan tilgå og opdatere rapporterne, når de har behov for det.”
– Henrik V. Nielsen, Økonomichef, B. Schrøder
Vores kunder siger
“Det tog mig ikke lang tid at finde ud af, at Jet Reports løste en masse praktiske problemer. Med Jet Reports opretter man en statisk forbindelse mellem Excel og sit økonomisystem. Det er en kæmpe fordel.”
– Niels Bredal, CFO, Peter Meyer A/S
“Vi syntes, det var meget dyrt, hver gang vi skulle have opstillet en rapport i vores økonomisystem. Nu sparer Jet Reports os 45-60 tusind kroner på design af diverse rapporter.”
– Henrik V. Nielsen, Økonomichef, B. Schrøder
“Her på sekretariatet går der dog længere tid i mellem, at vi skal bruge nogle mere specifikke datasæt, og derfor er det nemmere at ringe til Benchmark IT og få sammensat lige den rapport, vi har brug for, end at lave det selv.”
– Dorte Hansen, Medlemsansvarlig, Høreforeningen