Flyt gruppe af celler i Excel

Hvis du ønsker at flytte et område med data i et regneark, findes der en hurtig måde at gøre dette på. 

Marker de celler der skal flyttes. Derefter tager du fat i kanten af de valgte celler med musemarkøren og trækker området derhen, hvor de skal stå. Du kan tage fat i kanten, når musen bliver til krydsede pile.

Hvis du ønsker at kopiere området, holder du “Ctrl”-knappen nede, imens du flytter cellerne. Når du giver slip, vil de valgte celler blive kopieret til det nye område.