”Efter Benchmark IT har lavet rapporter for os, er en stor del af vores arbejde blevet lettere. De har gjort det muligt for os langt hurtigere at få overblik over regnskaberne fra alle de 200 boligselskaber, vi administrerer.”
– Claus Dennig Jespersen, Økonomidirektør, EjendomsInvest

Automatisk konsolidering og elimineringer i 200 forskellige regnskaber

Da EjendomsInvest i sin tid tog fat i Benchmark IT, var det med ønsket om at få udarbejdet automatiserede rapporter til bedre og hurtigere at konsolidere de mange selskabers regnskaber.

Benchmark IT har gennem tiden hjulpet EjendomsInvest med flere tidsbesparende rapporter, heriblandt en automatisk rapport til kontrol og konsolidering af over 200 forskellige boligselskabers bogføring samt en rapport til eliminering af interne selskabstransaktioner på tværs af selskaberne.

Rapporterne har automatiseret og effektiviseret arbejdsgange for EjendomsInvest

”Før vi fik implementeret rapporten med Jet Reports, krævede afstemningsprocessen meget arbejde. Vi skulle gennemgå hver enkelt regnskab, linje, debitor og kreditor for sig, og flere controllere var inde over processen på samme tid. I dag tager selv samme proces meget kort tid, og arbejdsgangene er blevet effektiviseret. Rapporten markerer tydeligt med rødt de steder, regnskaberne ikke stemmer overens, og på den måde er vores afstemningsarbejde nu let og smertefrit.”

”Benchmark IT har hjulpet os med mange rapporter, som alle har effektiviseret vores daglige arbejde. Kontrolrapporten til bogføring sørger blandt andet for at slå alarm, hvis der er fejl i bogføringen, og derfor behøver vi ikke slavisk at dykke ned i over 80 forskellige regnskaber for at kontrollere, om bogføringen er korrekt.”
– Claus Dennig Jespersen

Om EjendomsInvest

EjendomsInvest blev grundlagt i 1987 og har mange års erfaring med selskabs- og ejendomsadministration samt finansiel optimering og udvikling af ejendomme.

Ønsker du også et overblik over dine regnskaber med Jet Reports, så læs mere her.